.... verdens 8. vidunder !
Vores længe ventede Rosa Emilia Riis, valgte at møde verden for første gang på sin terminsdato, den 18/9-12. Hun blev født kl 16.29 efter 17 timer med regelmæssigt tiltagende veer og 20 minutter med presseveer.
Det hele gik lidt stærk til sidst, da hendes værdier blev ved med at dykke hver gang der kom en ve, men det var den mest fantastiske oplevelse i verden, for både Far og jeg. Hun vejede 3120g og var 50cm lang, jeg vil ikke komme mere ind på fødslen i denne omgang.
Jeg vil derimod dele et meget ømt og smukt øjeblik med jer, fra tidligere idag og selvfølgelig bliver der også lige vist baby frem ;)
Jeg vil derimod dele et meget ømt og smukt øjeblik med jer, fra tidligere idag og selvfølgelig bliver der også lige vist baby frem ;)
Et meget smukt øjeblik, som nybagte forældre:
♥ Vi sad nede i forhallen på Roskilde Sygehus og fik lidt mad sammen. Rosalade Pigen er nu to døgn gammel og ligger i sin vugge ved siden af vores bord.
Vi sidder begge to og kigge forelsket på hende. Ordene "Hvor er hun bare perfekt" hiver mig et kort øjeblik ud af min baby bobbel, jeg kigger op, og der står et ældre ægtepar. Konen er i almindeligt tøj, manden derimod er i hospitalsklæder og han er så bleg, at hans hud næsten går i et med den hvide påklædning. De står hånd i hånd og kigger ned i vuggen. Jeg smiler og siger "tak, det synes jeg også"
......
der er stille et stykke tid, mens vi alle 4 bare kigger ned på Rosa, og nyder synet af dette lille nye liv. Jeg kigger op igen, og kan ane en tåre i kvindens øjenkrog. De næste 5-10 minutter går på at snakke om livets små mirakler, og deres egne børn..
Samtalen slutter med, at de begge siger tak for kigget og kvinden siger "det er dejligt at se hvor lykkelige i er, bliv ved med det" manden og kvinden kigger på os, ned på Rosa og så kigger de hinanden dybt i øjene inden de går videre, stadig hånd i hånd.
♥
- Jeg kæmpende mod tårene da, og gør det nu igen ved at skrive om det. Livet er desværre ikke uendeligt, så husk at nyd det ♥
Det sidste mavebillede, taget Mandag aften blot en times tid inden veerne kom.
To af mine ønsker til fødslen, var selv at få lov til at tage i mod hende, og at få lov til at klippe navlestrengen selv. Begge dele var så stort og helt ubeskriveligt !
Rosa tilbragte den første time af sit liv, hud mod hud på Fars mave, mens jeg blev syet.
Man er vel Fars pige !
Rosa har nogle smukke øjne og viser den glædeligt frem - til Mor og Far, så jer der ikke har vært så heldige, her er beviset ;)
Mors og Fars lille fotomodel <3
Endnu engang tillykke med hende Freja! Hun er da så skøn - glæder mig til at få den fulde fødselsberetning.
SvarSlet