tirsdag den 29. januar 2013

Sikke tiden...

.... flyver med en baby i huset.

Rosa er nu 4 måneder og stortrives. Hun er nu 66cm lang og vejer knapt 6,4kg, hvilket betyder at hun har taget 800g på siden midt December, så vi har fået lov at vente med grøden. Det har hele tiden været min plan at amme Rosalade pigen fuldt de første 6 måneder, og det ser jo ud til at lykkes.. Yay!

Glade Rosalade :D

Hun har fået så mange forskellige udtryk.

Desuden roste sundhedplejersken Rosa motorisk. Hun er super dygtigt til at stå, holde hovedet selv og er meget stærk i både arme, mave og ryg. Meeeeeeeen...

.... det at rulle er en by i Rusland hvis du spørger Finken ! Det er spild af tid og ikke spor interesserent. Det er meget federe at rotere på stedet, trække sig op på armene, proppe fødderne i munden, lege med sine knæ, hive benene op under sig osv.. De fleste er ting, som hun ikke behøver kunne endnu. :)

Sir Prance a Lot eller Dee Dee the Dragon, det er ikke nemt at vælge.

Det er fedt nu at kunne bruge sine arme mens man ligger på maven.

Så bliver der slappet og set tv til den helt store guld medalje.

Her er hun i gang med at rotere om sig selv.

At ligge på maven er FEEEEEDT nu, Moar...

... specielt når man kan gøre det med bar numse !


Rosa er blevet lidt utryg ved "fremmede" og skal heslt kunne se og røre sine forældre HELE TIDEN, også om natten. Der har jeg så sat grænsen og forklaret hende at det dur ikke. Så nu, efter flere ugers kamp, sover hun i sin egen seng hele natten igen - dog stadig afbrudt af minumum 3 amninger - man skulle jo nødig glemmes ;)

Det gode ved at sove i Mors og Fars seng er morgen hyggen der følger med.


Efter at have holdt Mor vågen det meste af natten, kan det være lidt svært at vågne ;)

Selvom Mor og Far er de bedste, så er det altså hyggeligt at snakke med Mormor, når man får lov at ligge i bar numse på stuegulvet samtidig.

Rosa har så travlt med at fortælle Mormor alt fra ugen der gik og det kan tage tid !

Oldemor er heldig at få lov til at holde Rosa uden skrig og skrål!

Så har vi lige sagt på gensyn til NannaBannan som skal 6 måneder til Mauritius i praktik. Det betyder at hun desværre ikke kan komme til den forestående navngivningsfest. Derfor har Rosa fået en lille gave, som hun nærmest ikke har givet slip på siden.

Vores lille Einstien har endnu ikke fundet ud af, at sutten skal spyttes ud, inden andet kan komme ind.

Selv i søvne holder hun godt fast!

GOD TUR NANNA <3


Ingen kommentarer:

Send en kommentar